Et kapløb med tiden!

4.0
For at redde sin elskerinde, bliver Whitlock (Denzel) nødt til at skaffe en masse narkopenge, så hun kan blive opereret i Schweiz. But nothing is what it seems.

”Out of time” er en effektiv lille spændingsfilm af den slags, der har som sin højeste prioritet at underholde, og ikke give stof til eftertanke. Plottet prøver at tage nogle overraskende drejninger, mens Denzel forgæves forsøger at finde hoved og hale i det ellers åbenlyse plot. Indrømmet, for selvom man måske ikke kan regne hver eneste drejning i plottet ud, så er det ganske klart, hvem vi skal holde med, og de onde får, hvad de fortjener.

Trods kritikken, så følte jeg mig pænt godt underholdt af denne lille effektive spændingsfilm, som byder på flere gode og medrivende situationer. Momentvis rigtig spændende, hvor man sidder på kanten af stolen. Og teknisk er det et solidt håndværk.

Skuespillet er tilfredsstillende, den unge, smukke og frække Eva Mendes er åbenbart sat ind for at pynte lidt på resultatet, mens Dean Cain (kendt fra tv-serien supermand) har forbedret sit spil og spiller fint i en lille birolle. Bedst er dog Denzel, som altid er godt spillende, og man kan kun læne sig tilbage og nyde hans præstationer, selvom han måske kører det lidt på rutine her. Men ellers brillerer filmen ikke med nogen originalitet i hverken historien eller personerne. Den underholder bare.
Out of Time