er stadig seværdig

5.0
Den uforlignelige instruktør Joe Dante bruger altid en eller anden absurd idé som udgangspunkt i hans film, enten i form af menneskets dumhed (spredningen af Gremlins i, ja, gæt selv) eller teknologiske vidundere (formindskning her og kunstig intelligens i Small Soldiers). Desuden er hovedpersonen altid lidt af en antihelt, som igennem filmens pressede situationer lærer noget om sine egne grænser og opbygger selvtillid, oftest ender det også med en pige ved hans side. Denne formel virker sådan set ret slidt, men i Dantes fantastiske univers, kreeret ud fra hans sprudlende fantasi, er det et troværdigt og trygt fundament, som man ikke ville undvære.

Jeg har altid fundet Martin Short for overgearet og ukomisk, men her gør han det rigtig godt, især fordi han egentlig virker naturligt kikset. Sjovere er Dennis Quaid dog, der virkelig løfter en ret banal rolle med sit høje humør og komiske timing. Meg Ryan ser rigtig sød ud, selvom der er lidt for meget 80’er mode over hende. Men da det nu var i det årti filmen blev lavet, så… Taget i betragtning af filmens alder er den virkelig flot produceret. Scenografien i menneskekroppen er gennemført, og Quaids forskellige udflugter i kroppen forekommer faktisk plausibelt. De enkelte computereffekter fungerer næsten ubemærkeligt, men det kan heller ikke overraske, da mesteren Steven Spielberg er med som producent. Jeg har lige et spørgsmål til de ældre herre ;-) Var Innerspace en milepæl eller bare original, da den i sin tid havde premiere? Effektmæssigt set.

Filmen fortjener ikke helt de 5 stjerner, men humøret er højt og spændingen helt i top, så det får den nu alligevel for herlig underholdning. Dantes bedste film er dog uden tvivl Gremlins (også i samarbejde med Spielberg), hvor de obskure væsner er nogle af filmhistoriens mest mindeværdige, amoralske og morsomste skurke.
Min mikro-makker