Bedste action tid! 90'erne

5.0
Jeg har gang på gang udtrykt min begejstring overfor actionfilm, og "Passagere 57" kunne jeg heller ikke stå for. Den er simpelthen sprængfyldt med action, og selvom filmen stort set foregår kun et sted, (fly) så er der alligevel rigeligt med spænding og underholdning. Jeg elsker film med fart over feltet, og "passager 57" er faktisk en rigtig fed actionfilm, som kan ses flere gange.

Som man kan regne ud på forhånd, så er der ikke meget handling at komme efter her, filmen går direkte til sagen og underholder en fra første til sidste minut. Wesley Snipes rolle kræver blot, at man skal se cool og sej ud i to timer, (det kan selv jeg præstere, he he) men han kan skam også spille godt når han falder i de rigtige hænder, så helt talentløs er han bestemt ikke. Bruce Payne er rigtig god i skurkerollen, han stinker simpelthen af ondskab.

Alt i alt en rigtig god underholdende actionfilm, og 5 stjerner er måske en for meget, men jeg følte mig underholdt fra start til slut. Jeg takker 90’erne, en tid hvor man har lavet uforglemmelige actionfilm. Kommer til at savne den tid.
Passager nr. 57