Signs in the village!

4.0
Vi befinder os i en lille landsby omgivet af skoven, og inde i skoven er der ”dem” man helst ikke taler om. En lille landsby med en håndfuld indbyggere, der lever i frygten. Nu skal grænsen overskrides.

Når M. Night instruerer, er der altid meget fokus omkring hans film. Og der forventes mere og mere af ham. Man forventer hele tiden, at M. Night kan diske noget nyt op, hver gang han laver film. Hans varemærke er hans uforudsigelige twistklimaks. Men forventer man overraskelser og plottwists i ”The Village” bliver man skuffet. Filmen er på ingen måde overraskende, og det er egentlig det modsatte folk forventede af denne film, derfor skuffer filmen også en lille smule på den front.

Selve ideen og historien om en lille landsby, hvor folk hjælper hinanden og passer sig selv, men de lever desværre i frygten, er ret spændende og fint fundet på at lave film om. Selvom filmen er ulogisk og har sine forklaringsproblemer, som næppe ville holde vand i virkeligheden, så har filmen nogle referencer til det virkelige liv. M. Night skildrer et lille samfund, hvor mennesker er isoleret fra omverdenen og lever i frygten. De mennesker der lever i landsbyen er uskyldige folk, som passer sig selv, men frihed har de bestemt ikke. Ældrerådet har nogle love, som befolkningen skal overholde. Historien kan sikkert fortolkes på mange måder, hvis man stræber efter det.

Instruktøren har klart nedtonet sit mystiske univers, og lægger mest vægt på de menneskelige aspekter. Temaerne er nogenlunde de samme som vi havde i ”Signs”, nemlig frygt og uskyld. Så der er bestemt visse ligheder mellem de to film, også på det visuelle område, men det var jo også som forventet (positivt ment). Jeg fandt ”The Village” bedre end ”Signs”, faktisk på alle fronter. Men mest pga. uhyggen og chokeffekter, og der er ”The Village” langt mere vellykket efter min mening. Men var man gode venner med ”Signs”, så burde The Village” ikke skuffe nogen.

M. Night er en allround instruktør, der kan stort set det hele. En af hans stærke sider er hans sans for det visuelle. Gang på gang formår han at lave en krybende, gyset og ikke mindst fantasifuld stemning, med fremragende visuelle tekniske lækkerier, som får håret til at rejse sig. Jeg elsker hans uhyggelige univers, især i ”The Village”. Konceptet er jo enkelt: En lille landsby med få træhuse og en skov, men gud hvor er det uhyggeligt godt lavet. Baggrundsmusikken, billedsiden, lydeffekter kostumer, effekter og meget mere, er virkelig på sit højeste, jeg var virkelig imponeret.

Det man måske savner i ”The Village” er det overraskelsesmoment jeg fiskede efter i starten af mit indlæg. Og som jeg også sagde tidligere, så er filmens ide rigtig god, men den har nogle store forklaringsproblemer som trækker ned. Filmens slutning er heller ikke noget særligt, kunne have været lidt bedre.

På rollelisten har vi nogle rigtig store drenge. Joaquin Phoenix er godt valg, men det er desværre ikke ham der løber med æren i denne film. Der er mange biroller der stjæler billedet fra ham, folk som William Hurt og Brody var virkelig gode. Men alle medvirkende er gode og veloplagte, ingen tvivl om det.

Til slut vil jeg sige, at der er masser at komme efter i ”The Village”. Er du til uforklarlige hændelser a la ”Signs” og de andre i rækkefølgen, jamen så er ”The Village” et must see for enhver. En god film!!!
The Village