En virkelig god film

5.0
Går du ind i biografen med forventningen om et godt gys, bliver du nok skuffet. Har du derimod sat næsen op efter en god og medrivende film, så leverer The Village varen.
Der er blevet skrevet mange indlæg her på Scope om hvorvidt plottet er let gennemskueligt eller ej. Jeg er typen, der som regel kun kan forudsige de film DR1 sender sent på hverdage, men jeg fik nu også hurtigt en ide om hvad twisten gik ud på. Det ødelagde dog ikke filmen for mig - eftersom historien var interessant og skuespillerne var i topform. At se Joaquin Phoenix som Lucius Hunt - den tavse mand med de godt gemte brusende følelser - var et eksempel på perfekt casting.
Den sjette sans er M. Night Shyamalans bedste, men The Village kommer ind på en klar andenplads.
The Village