Velkommen Til Ringe

1.0
Fire unge mennesker skal på hytteferie. Lige ankommet, opsøges de af en mand ramt af en uhyggelig virus, som de i stedet for at hjælpe, banker løs på. Kort efter begynder de selv at blive smittet af den frygtelige virus og deres hud begynder at falde af.

Når man ser splatterfilmen “Cabin Fever” kommer man unægtelig til at tænke på Sam Raimi’s gamle kulthit “Evil Dead”, og i glimt kan “Cabin Fever” næsten se både mere professionel og dyrere ud, men den er på alle måder mere elendig og langt mindre original, opfindsom, fantasifuldt fotograferet og underholdende, og historien er ekstremt dårligt fortalt og understøttes ikke af filmens tåbelige valg af musik (måske det eneste bevidste valg i den her film som kunne være lykkes, men gør det heller ikke).

Den debuterede instruktør skulle efter sigende have samlet penge sammen en del år, for at kunne lave denne film og ud af anstrengelserne er der kommet en film så pinligt ringe, at man først har svært ved at finde ud af om det er helt bevidst at den er så dårlig, fordi det skal være morsomt.

Splatterfilm er jo ofte gennemsyret af kulsort humor, men selv set med de briller, er “Cabin Fever” en rigtig bundskraber af rang. Et er at lade folk blive ramt af en virus, det er i sig selv ikke et særlig godt valg til denne genre, og det er også til a leve med, at skuespillet ikke kan være meget værre, det er at forvente. Men når filmen ikke virker på et eneste andet punkt, og kun talentløsheden står stærkt, mens ideerne er så jammerlige og kedelige at man ikke engang gider grine af dem, så kan det næppe blive værre.

“Cabin Fever” er en rigtig lortefilm, for at bruge et af de værste udtryk, den byder ikke på et eneste godt gys, et billigt grin eller nogen former for ordentlig klam splat. Den er kun klam på alle de ufede måder.
Cabin Fever