Man har vel lov at drømme?!
5.0
Vil man se gode film i TV, må man enten være C-menneske eller have adgang til en optager. Sjovt og skuffende, at der skulle gå hele 7 år, før dette ... lille mesterværk ... omsider fik dansk TV-premiere!
Det er instruktør Eric Zoncas debutfilm (Ole Michelsen gav i sin tid begejstret filmen fire hatte). Man aner fra begyndelsen en overordentlig sikker historiefortæller bag kameraet. Og dét vel at mærke selv om der ikke er ret megen egentlig handling eller "skred" i filmen.
Det er i figurtegningen og i personinstruktionen, at filmen er noget langt ud over det sædvanlige. Men i valget af skuespillere til hovedrollerne er Zonca nu også særdeles godt hjulpet på vej.
To meget forskellige, arbejdsløse, piger bor midlertidigt sammen i en lejlighed pga. den oprindelige lejers coma-ulykke.
Den udfarende, drømmende og formentlig depressive Marie (Natacha Regnier (Scope har vist glemt at kreditere den ene hovedrolle!) overfor den jordbundne og kammeratlige Isa (Élodie Bouchéz - i mine øjne en af verdens bedste skuespillere. Se hende evt. også i Jean-Marc Barrs dogmefilm "Lovers").
(... Behøver jeg at nævne, at de to hovedroller tog Palme d'or i Cannes i 1998?)
Det er en fortælling om håb, venskab og tvivl på den allermest vedkommende og troværdige form. Og det mindste kedeligt bliver det trods de mange svigt og nedture faktisk aldrig.
Fabriksscenen med Isa til slut er vist ét af de sørgeligste - eller nærmest tragikomiske - forsøg på "en ny start", der er set på film!
Marie troede eller håbede på, hun ikke var en taber. Hun satsede på drømmene og kærligheden fremfor venskabet - og tabte. Isa havde tålmodigheden og nærværet men ingen drømme, men afskar sig måske af samme grund fra at "komme videre". Gør det Isa til en taber?
- Én af de bedste film, jeg nogensinde har set!
Det er instruktør Eric Zoncas debutfilm (Ole Michelsen gav i sin tid begejstret filmen fire hatte). Man aner fra begyndelsen en overordentlig sikker historiefortæller bag kameraet. Og dét vel at mærke selv om der ikke er ret megen egentlig handling eller "skred" i filmen.
Det er i figurtegningen og i personinstruktionen, at filmen er noget langt ud over det sædvanlige. Men i valget af skuespillere til hovedrollerne er Zonca nu også særdeles godt hjulpet på vej.
To meget forskellige, arbejdsløse, piger bor midlertidigt sammen i en lejlighed pga. den oprindelige lejers coma-ulykke.
Den udfarende, drømmende og formentlig depressive Marie (Natacha Regnier (Scope har vist glemt at kreditere den ene hovedrolle!) overfor den jordbundne og kammeratlige Isa (Élodie Bouchéz - i mine øjne en af verdens bedste skuespillere. Se hende evt. også i Jean-Marc Barrs dogmefilm "Lovers").
(... Behøver jeg at nævne, at de to hovedroller tog Palme d'or i Cannes i 1998?)
Det er en fortælling om håb, venskab og tvivl på den allermest vedkommende og troværdige form. Og det mindste kedeligt bliver det trods de mange svigt og nedture faktisk aldrig.
Fabriksscenen med Isa til slut er vist ét af de sørgeligste - eller nærmest tragikomiske - forsøg på "en ny start", der er set på film!
Marie troede eller håbede på, hun ikke var en taber. Hun satsede på drømmene og kærligheden fremfor venskabet - og tabte. Isa havde tålmodigheden og nærværet men ingen drømme, men afskar sig måske af samme grund fra at "komme videre". Gør det Isa til en taber?
- Én af de bedste film, jeg nogensinde har set!
18/01-2005
