En Rigtig Skuespiller Film

4.0
Advokaten Goodwin (Morrow) får mistanke om, at en populært game-show i Tv er det rene snyd. Han begynder at undersøge det, med fokus på jøden Stempel (Turturro), der har haft vundet i lang tid, men nu har tabt til den distingverede Van Doren (Fiennes), der stammer fra en velanset familie.

Redford har som instruktør gjort sig bemærket med en række velproduceret og æstetisk flotte film, men også film der ifølge mig ofte kan virke lidt poleret og renskurede.

Her passer ”Quiz Show” perfekt ind, den er helt igennem flot fotograferet, klippet, belyst og så videre, næsten så den virker for pæn og nydelig.

Historien, der er bygget på en sand begivenhed, fortælles grundigt og tager sig den tid den skal bruge, uden at ville overraske på noget tidspunkt.

Temaet om Tv, og her Tv-quizzer som fup og fiduser, tilsat et emne om skjult racisme og hvem der gør sig godt på skærmen, er det måske nok interessant, med tanke på alt det forfærdelige lort i den genre der sendes herhjemme, men sensationelt er det næppe, med alt det vi i dag hører om svindel indenfor alt muligt.

Redford formår heller ikke helt at gøre selve den uundgåelige afsløring og slutning specielt spændende, men man fascineres ikke desto mindre fra første til sidste minut, hvad vi kan takke Redford’s personinstruktion for, det er nemlig her filmen fungerer bedst. Dens beskrivelse af mennesker er både letgenkendelige og nem at sætte sig ind i for tilskueren, mens Turturro og Fiennes fører an i en lang række af fornemme præstationer. ”Quiz Show” er en rigtig skuespiller-film og det er den exceptionelt flot.
Quiz Show