Suveræn film

5.0
"Heat" og "Den sidste mohikaner" er stadigvæk Michael Mann's to bedste film, to mesterværker. Og i den forbindelse synes jeg, det er lidt unfair at sammenligne "Collateral" med "Heat", for nok er der noget af den samme kølige storbystemning, den samme flotte fotografering og den samme type overlegent og mesterligt koreograferede actionscener. Men hvor "Heat" er en meget bredere fortælling fyldt med en masse små sidehistorier, er "Collateral" en enkel historie med fokus på blot to personer, nemlig taxichaufføren Max og lejemorderen Vincent. (Af andre - mere overfladiske, men pudsige - lighedspunkter kan nævnes, at Al Pacino's politimand i "Heat" også hed Vincent til fornavn, samt Robert De Niro næsten tilsidst i filmen var iført et sæt grå tøj meget lig det, som Tom Cruise har på i HELE "Collateral".)

Tom Cruise er perfekt som skurk. Han forstår virkelig at bruge sin fysiske fremtoning og sit ansigt, så han som lejemorderen Vincent virker farlig, truende og stålsat. Vincent er dog ikke helt igennem fordærvet - man har en vis sympati for ham, i kraft af en masse små personlige oplysninger, som vi får om ham under de samtaler han fører med Max på vej gennem L.A.

Vincent og Max har det til fælles, at de er to ensomme mennesker, som skæbnen ikke ligefrem har beriget med den mest indholdsrige og lykkelige tilværelse (iøvrigt glimrende illustreret ved et tavst, dvælende øjeblik hvor kameraet fanger en ensom prærieulv, som Max må holde tilbage for.)

Jamie Foxx, en skuespiller som undertegnede ikke specielt har hæftet sig ved før, spiller fint og nuanceret som taxichaufføren, der bliver revet ud af sin kedelige, grå hverdag og tvunget til at blive en handlingens mand.

Og Jade Pinkett Smith (tidligere set som Eddie Murphy's "love interest" i den første "The Nutty Professor"-film - før den rædselsfulde Janet jackson tog over i 2'eren) er også god som den kvindelige advokat, som Max samler op umiddelbart før han ender som chauffør for lejemorderen. Ganske vist har hun kun én enkelt længerevarende scene, nemlig scenen hvor hun og Max taler sammen i taxaen. Men dette er en meget central scene, fordi der opstår god kemi mellem advokaten og den ensomme taxichauffør. Her er det ikke sødladne, smarte ord, men derimod det usagte og blikkene mellem parret, der skaber det romantiske led. Jade Pinkett Smith leverer fint og underspillet skuespil. ... Men tag ikke fejl: det er ikke taget med som en undskyldning for romantik - nej, det er for spændingens skyld!

Jeg kan godt lide filmens variation af temaet "hjælp, jeg kan ikke slippe af med en farlig forbryder, som forsøger at udnytte mig". Man kender temaet fra bl.a. Alfred Hitchcock-klassikeren "Farligt møde" (orig. titel "Strangers on a train").

"Collateral" er en virkelig spændende film. Jeg vil især fremhæve den lange, dramatiske scene på diskoteket, hvor både politiet og FBI plus nogle mafiafolk er efter Max, som de forveksler med Vincent, samtidig med at den virkelige Vincent færdes ubemærket på stedet, hvor et af hans mål eller ofre befinder sig. Men også de mange "små" scener, hvor Max er tvunget til at holde gode miner til Vincent's slette spil, er virkelig spændende og godt skruet sammen.

Sidst men ikke mindst kunne jeg godt lide den fine, sorte humor, samt den de småfilosofiske samtaler mellem taxachaufføren og hans morderiske passager.

"Collateral" er alt andet end kedelig - den spændende, flot og medrivende. (De eneste der kan kede sig under sådan en film, må vist være dem der vil have blod og vold i hver eneste scene.)

Jeg giver filmen 5 ud af 6 stjerner. Måske vil jeg - når jeg om 6-12 måneder genser filmen på DVD - give den topkarakter. Men det kan jeg ikke sige, før jeg har set den igen.
Collateral