Dukkefjams!

Parker og Stone har gjort det igen. Bygget et psyko-pseudo-postmoderne vanskabt univers op - der til forveksling ligner vort eget.

Dukkerne bevæger sig rundt som spassere, men satiren fejler ikke noget. Der bliver skudt efter alt og alle i vanlig stil, og jeg blev i al fald ramt i lattermusklerne op til flere gange.

Nogle sørgelige kritikere har beskyldt filmen for at være uden budskab, men helt ærligt: Der skal jo bare tages så meget pis på de terrorforskrækkede som muligt. Who cares about et budskab. Når jeg pranker mine venner, vender de sgu aldrig tilbage og spørger mig, hvad mit budskab var. Fis og ballade. Nyd det!