- Synderne begravet -

Selvom ”Young Adam” er en nydelse for filmelskere, er den bestemt ikke nogen opkvikker til humøret i det triste efterårsvejr. Den er derimod en stille beskeden film med en stærk historie gemt under sin tynde skal.

Ewan McGregor udvider her sin horisont og spiller en uglamourøs rolle overbevisende. Hatten af for det – det er nu engang rart, at se et så stort navn som McGregor turde tage den slags roller og være så sølle som det kræves karakteren. Den mand har jeg respekt for.

Filmen er flot optaget i det kolde Skotland, og billedsproget i det hele taget står stærkt og er med til at bære filmen. Historien fortælles gennem filmens billeder, og den replikfattige handling byder ikke på megen dramatik. Det er afdæmpet fortalt og uden intensitet, men det gør ingenting, i og med ”Young Adam” har en god historie, der kan tåle det.

Dog kan fortællingen virke en smule svævende af og til, og filmen fænger ikke altid lige godt. Bl.a. er musiksiden er en anelse uklar og kan i visse scener være direkte vildledende. Alligevel ender ”Young Adam” dog med at være en glimrende filmoplevelse, der er både udtryksfuld og iøjespringende, men hvor den største oplevelse i virkeligheden først giver sig til kende efter filmen, når rulleteksterne begynder at køre, og mørket langsomt forsvinder i salen.