Sød, underholdende og barnlig!

4.0
Det er ikke lige hver dag, jeg bestemmer mig for at se tegnefilm. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om de tegnefilm de seneste år, hvor de mere eller mindre ligner rigtige film. "Lion King" hukser jeg at have set en biffen, og den var nu meget skæg og underholdende. "Finding Nemo" er næsten for sød og børnevenlig film, derfor var den en anelse barnlig til min smag. Som voksen kan man altså godt føle sig lidt udenfor, men på den anden side, så er det også en børnefilm, som egner sig mest til børn.

Lad os starte med historien, som er ganske simpel og ligetil - og det skal den selvfølgelig også være. Filmen er skidegodt lavet, noget af filmen er måske for godt lavet. Havet og hajerne er så flot lavet, at man på intet tidspunkt tror, det er computerskabt. Men filmen er generelt lækkert lavet, ingen kan påstå noget andet.

Jeg synes ikke filmen var særlig morsom. Men som sagt tidligere, så er det nok fordi filmen var for barnlig til min smag, at jeg ikke rigtig ku' se det sjove i.

Men det der trækker op er, at filmen er mega underholdende og faktisk også ret spændende i flere perioder, selvom man udmærket var klar over, at alt ender lykkeligt i en typisk amerikans hero stil.

De stemmer der er lagt i filmen passer glimrende, og baggrundsmusikken er også herlig. Alt i alt fortjener "Finding Nemo" de 4 stjerner. Som i nok alle ved, blev filmen en kæmpe succes.
Find Nemo (org. version)