Flot men uengageret

3.0
"Sky Captain and the World of Tomorrow" er en rigtigt spændende ide. Så er det sagt. Ideen med at skyde en hel film fuldstændigt i 30'ernes ånd og billed-side må siges at være temmelig anderledes i forhold til det meste af det vi ofte får hældt i hovedet, når vi går i biffen.

Det er da også først og fremmest billedsiden, der trækker en ind i Sky Captain's spændende univers. At lave en hel film, der visuelt og dramatisk er inspireret af klassiske Superman tegnefilm (af Fleisher-brødrene), diverse Jens Lyn film (med Buster Crabbe), og godt krydret med pro-amerikansk anden verdenskrig-propaganda a la Captain America eller engelsk Biggles er helt tydeligvis det, der er hvad vi med et godt dansk ord kalder filmens koncept...

Hele filmen er f.eks. skudt foran blå skærm, så alle baggrunde og effekter kunne lægges ind bagefter. Det har utvivlsomt været meget dyrt at lave, fordi det betyder at stort set ethvert billede i filme er et såkaldt "effect shot", men det giver også total frihed til at proppe enhver detalje man lyster ind i baggrunden. Det har f.eks. gjort ved at "skyde" det meste af filmen i farver, der helt bevidst leder tankerne hen på de fire farver, der i sin tid blev brugt i avisernes tegneserie-strips, som man kan se det i de klassiske Dick Tracy serier.

Hele det arbejde gør filmens visuelle side meget spændende, og det er klart filmens store trækplaster i de tidlige scener, hvor den kulørte overflade signalerer ægte stemning fra dengang, hvor de gode helte altid var lette at genkende, og hvor skurkene altid havde sorte hatte. Det lyder måske meget tåbeligt, men det fungerer faktisk overraskende godt alt sammen.

I starten i hvert fald... For "Sky Captain" begynder at få motor-problemer og truer med at styrte ned, når man når ca. halvvejs gennem filmen. Et problem er plottet, der er ikke rigtigt er sikker på, hvor det vil bevæge sig hen, og derfor ikke rigtigt kommer nogle vegne. Det er skuffende, når Polly holder ting skjult fordi, tja, fordi skurkene ellers ikke ville kunne gennemføre deres plan, og filmen derfor ville slutte for hurtigt... Det lyder måske hårdt, men selv om filmen vil meget, så går det unægteligt trægt, når man når frem til midten af det hele.

Et andet problem er skuespillet. Gwyneth Paltrow ellers ellers veloplagt som super-journalisten Lois Lan... ups, Polly Perkins. Hun gør meget for at puste noget dramatik ind i sin rolle, og det lykkes faktisk også udemærket. Problemet ligger i kæresten, der naturligvis er den centrale Sky Captain, spillet af Jude Law, der virker så uengageret i rollen, at de lige så godt kunne have givet den til Keanu Reeves. Nu er det ikke fordi jeg skal hakke på Jude Law, men det er godt nok kedeligt at se ham citere sine replikker her, når vi ved han kan spille skuespil fra film som "The Talented Mr. Ripley" eller "Enemy at the Gates". Om det er de manglende baggrunde fra at spille foran en tom blå skærm, der er problemet, eller om han bare ikke tager det hele alvorligt, det kan jeg ikke afgøre, men faktum er det at selv når han har både Gwyneth Paltrow og Angelina Jolie at spille op mod, så kniber det stadig alvorligt med glimtet i øjet og de overbevisende udtryk. Faktisk leverer Giovanni Rabisi en bedre præstation i sin lille birolle som Dex end Jude Law som Sky Captain, der bare igen uambitiøst udbryder, "Good Work, Dex!" Det leder næsten tankerne hen på den gamle Batman-serie på TV fra sidst i 60'erne, hvor Batman i tide og utide udbrød "Great Scott!" til Robin før de farede til Batmobilen med deres anti-haj Batspray... (Bvadr!! Næ, giv mig Frank Miller's "Batman Returns", tak!)

Faktisk leverer Sir Laurence Olivier faktisk en mere overbevisende og inspirerende præstation som filmens skurk Totenkopf (hvad skulle han dog ellers hedde? Dr. Mabuse?), hvilket er ganske godt klaret, når man nu tænker på at Olivier døde for mere end 10 år siden... (Hvad det siger om Jude Law's engagement skal jeg overlade til fantasien - børn kunne jo læse det her...)

Men selv om jeg vil skælde Law ud for hans åbenlyst manglende tro på filmen og sin rolle, så er det her jo alligevel så overfladisk en film (og skal være det), at det dog ikke helt ødelægger den. Plottet får nemlig også selv dræbt meget af spændingen hen mod slutningen, hvor det er tæt på kamme helt over i overdrevne effekter og meningsløse eksplosioner. Bevares, en historie af denne type skal ende stort og bragende, men jeg sad nu alligevel og følte mig snydt for skurken, og den går altså bare ikke. Okay, jeg ville købe den og rose filmen, hvis jeg var overbevist om, at filmens twist omkring skurken var en helt bevidst pointe, men det gør jeg altså bare ikke i en så karrikeret og stilren film som denne.

Alt i alt er "Sky Captain and the World of Tomorrow" en underholdende film med en utroligt spændende visuel side som sit klart stærkeste fortrin. Plottet er tyndt, men det er også okay, og det uengagerede skuespil kan den også overleve, hvis bare ikke man forventer mere end filmen lover. Se filmen for dens visuelle effekter, fly-kampe, kæmpe-robotter og eksplosioner, men forvent ikke mere. Men det er bestemt vigtigere at du ser "De Utrolige" end det her. Ikke desto mindre ville jeg nok alligevel give en Sky Captain II en ny chance. Så skidt er det her nu heller ikke.
Sky Captain and the World of Tomorrow