Lort fra ende til anden

1.0
Første film var spændende, nyskabende og introducerede os for en masse ting og koncepter, der i film nummer to og tre blev smadret af film på et amøbeplan man ikke troede muligt fra samme instruktører. Derudover går det over hovedet på en masse biografgængere, der herinde diskuterer filmens teologiske aspekter... bræk! Især sidste film i rækkefølgen byder på tåkrummende banaliteter, der ikke af noget fornuftigt tænkende menneske kan fremhæves som andet end tyndt opvaskevand. Det er tydeligvis ikke akademikere, der diskuterer denne films budskaber og problemstillinger.

Filmen holder sig generelt på et bundniveau uden at hæve sig mange millimeter over dette, men den ufatteligt lange dødsscene med et storsludrende individ, der lukker sødsuppe ud med et roligt tonefald til trods for de adskillige metalrør der gennemborer vedkommendes krop, det er bunden. Jeg kedede mig i fem minutter, grinte derefter højt af scenens latterlige karakter, og hele biografen omkring mig grinte med mig. Ikke ligefrem noget instruktørerne havde brudt sig om at vide.

MEN så blev også dette koncept malket. Det er morsomt at læse diskussionerne herinde om seriens dybere budskaber og filosofiske karakter. Ikke mange udbryder jeg føler mig udnyttet' og 'det var fandme ikke pengene værd'.

Mon ikke I skulle vende DET aspekt af filmen?

Det hele burde være stoppet efter 1'eren, der er masser af gode idéer til fortsættelserne hvis de nu havde insisteret alligevel, men det drukner i de ringeste replikker og dialoger jeg har set i ikke-Stallonefilm og rummer hver især et bundniveauforagtende plot.

End ikke George W. Bush eller Chewbacca i alle roller ville have kunne forringe denne film.
The Matrix Revolutions