Fantastiske Lynch...
6.0
Med "Mulholland Dr" har David Lynch begået endnu et mesterværk.
Alle Lynch´s sære og hypnotiske sekvenser er at finde i denne film, den hæver sig væsentligt over tidligere værker som "Wild at heart" og "Lost highway" - det geniale ligger i Lynch´s måde at fortolke en forholdsvis simpel historie, hans indgangsvinkel er unik, og man kan ikke andet end læne sig tilbage og nyde hvert et sekundt.
Filmen handler i bund og grund om jalousi og identitet - og med disse to stærke indgangsvinkler formår Lynch at bygge en særprægede historie op om to kvinders forhold til hinanden og deres jagt på at opklarer den ene kvindes sande identitet - efter hun har mistet hukommelsen under en ulykke.
Der kan i bund og grund ikke siges meget mere om handlingen, da filmen undgår enhver form for klichee huller, og bare kører derudaf i et tempo sjældent set i en Lynch film - det hele er så effektivt sat sammen og alene scenerne med de to kvinder i centrum, er så dragende at man glemmer alt omkring sig.
Filmen har et logisk handlingsforløb 2/3 af vejen, men så klapper Lynch fælden, og alt hvad vi troede vi havde på plads i filmen, bliver vendt på hovede.. intet er hvad det ser ud til, hverken filmen eller universet.
Lynch har gjort det igen, og han er en af de slags instruktører der bare bliver bedre og bedre med alderen.
Alle Lynch´s sære og hypnotiske sekvenser er at finde i denne film, den hæver sig væsentligt over tidligere værker som "Wild at heart" og "Lost highway" - det geniale ligger i Lynch´s måde at fortolke en forholdsvis simpel historie, hans indgangsvinkel er unik, og man kan ikke andet end læne sig tilbage og nyde hvert et sekundt.
Filmen handler i bund og grund om jalousi og identitet - og med disse to stærke indgangsvinkler formår Lynch at bygge en særprægede historie op om to kvinders forhold til hinanden og deres jagt på at opklarer den ene kvindes sande identitet - efter hun har mistet hukommelsen under en ulykke.
Der kan i bund og grund ikke siges meget mere om handlingen, da filmen undgår enhver form for klichee huller, og bare kører derudaf i et tempo sjældent set i en Lynch film - det hele er så effektivt sat sammen og alene scenerne med de to kvinder i centrum, er så dragende at man glemmer alt omkring sig.
Filmen har et logisk handlingsforløb 2/3 af vejen, men så klapper Lynch fælden, og alt hvad vi troede vi havde på plads i filmen, bliver vendt på hovede.. intet er hvad det ser ud til, hverken filmen eller universet.
Lynch har gjort det igen, og han er en af de slags instruktører der bare bliver bedre og bedre med alderen.
01/12-2004
