not bad at all
3.0
Når Disney begynder at genindspille deres egne film (filmen af samme navn fra 1976 med en ung Jodie Foster, igen genindspillet som tv-film i 1995 ), må man stille et seriøst spørgsmålstegn ved producenternes pengegriske foretagende. Meget overraskende er Mark Waters’ film dog ikke blevet den uoriginale og tyvstjælende film, som man kunne have frygtet. Freaky Friday er faktisk en ganske underfundig sag, der lidt for ofte forfalder til teenage-filmenes banale klicheer, men hovedsagligt faktisk fungerer godt og underholder bravt.
Lindsay Lohan har overtaget Fosters rolle, og hun er virkelig velvalgt. Nuancerne i hendes spil er måske begrænsede, men efter personlighedsombytningen, hvor hun derved besidder moderens personlighed, føler man faktisk den autoritære forældrerolle i hende, og for det skal Lohan have ros. Måske har hun ikke en stor fremtid indenfor de mere krævende roller, men som ungdomsskuespiller løfter hun sig klart over mængden. Jamie Lee Curtis nyder tydeligvis at træde tilbage i komikkens spor (selvom flere af hendes seneste roller har været ufrivillig komiske), og det at føle sig ung igen får nærmest en hel ny betydning.
Freaky Friday kan sagtens gå som uforpligtende underholdning, forudsat at man kan acceptere den metafysiske præmis og har en lettere ukritisk indstilling til ungdomsfilm. Som forståelseshistorie mellem mor og datter er den dog pinlig ordinær.
Lindsay Lohan har overtaget Fosters rolle, og hun er virkelig velvalgt. Nuancerne i hendes spil er måske begrænsede, men efter personlighedsombytningen, hvor hun derved besidder moderens personlighed, føler man faktisk den autoritære forældrerolle i hende, og for det skal Lohan have ros. Måske har hun ikke en stor fremtid indenfor de mere krævende roller, men som ungdomsskuespiller løfter hun sig klart over mængden. Jamie Lee Curtis nyder tydeligvis at træde tilbage i komikkens spor (selvom flere af hendes seneste roller har været ufrivillig komiske), og det at føle sig ung igen får nærmest en hel ny betydning.
Freaky Friday kan sagtens gå som uforpligtende underholdning, forudsat at man kan acceptere den metafysiske præmis og har en lettere ukritisk indstilling til ungdomsfilm. Som forståelseshistorie mellem mor og datter er den dog pinlig ordinær.
05/12-2004
