- Livsnær dogme -
4.0
Vellykket dansk dogmefilm med en betagende Kaas i fokus.
Med ”Et Rigtigt Menneske” går dansk dogme sin sejrsgang ovenpå det charmerende pletskud ”Italiensk For Begyndere”. Tonen er blevet alvorligere siden da, men med skuespillet som drivkraft nok en gang må dette siges at være en ny dansk dogme succes.
Instruktør Åge Sandgren evner at skabe plads til det gode skuespil såvel som den gode historie i en menneskeklog fortælling, der er både socialt intelligent og rammende i dens nuancering af mennesker.
Kaas leverer en imponerende præstation i hovedrollen og rammer perfekt den naivitet og uskyldighed, der danner fundament for hans karakter. Også Mygind gør det godt, men Kaas må dog siges at være stjernen her. En mærkbar Troels Munk bør også nævnes for hans fascinerende håndtering af en svær rolle, der både vækker sympati og væmmelse.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er stor tilhænger af dogmekonceptet og finder det noget nær genialt, og derfor er det også glædeligt at se dogmefilmens mange strukturelle kvaliteter komme til sin ret, som de gør det her. De nære håndholdte fotograferinger er igen medvirkende til, at vi oplever en ægthed i vores personer, og at det gode skuespil (som i den grad er afgørende for filmen) kan slå sine folder. Skulle jeg kritisere noget her må det være Sandgrens nightvision-optagelser i de bælgmørke scener. Dogmereglerne forbyder jo ”kunstigt” lys, men her virker det bare hæmmende og optræder mere som en nødløsning end som en planlagt iscenesættelse. Det er dog at hænge sig i petitesser, og der skal bestemt ikke herske nogen tvivl om, at ”Et Rigtigt Menneske” er en ny sejr for dansk dogme og ikke mindst for dansk film i det hele taget.
Med ”Et Rigtigt Menneske” går dansk dogme sin sejrsgang ovenpå det charmerende pletskud ”Italiensk For Begyndere”. Tonen er blevet alvorligere siden da, men med skuespillet som drivkraft nok en gang må dette siges at være en ny dansk dogme succes.
Instruktør Åge Sandgren evner at skabe plads til det gode skuespil såvel som den gode historie i en menneskeklog fortælling, der er både socialt intelligent og rammende i dens nuancering af mennesker.
Kaas leverer en imponerende præstation i hovedrollen og rammer perfekt den naivitet og uskyldighed, der danner fundament for hans karakter. Også Mygind gør det godt, men Kaas må dog siges at være stjernen her. En mærkbar Troels Munk bør også nævnes for hans fascinerende håndtering af en svær rolle, der både vækker sympati og væmmelse.
Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg er stor tilhænger af dogmekonceptet og finder det noget nær genialt, og derfor er det også glædeligt at se dogmefilmens mange strukturelle kvaliteter komme til sin ret, som de gør det her. De nære håndholdte fotograferinger er igen medvirkende til, at vi oplever en ægthed i vores personer, og at det gode skuespil (som i den grad er afgørende for filmen) kan slå sine folder. Skulle jeg kritisere noget her må det være Sandgrens nightvision-optagelser i de bælgmørke scener. Dogmereglerne forbyder jo ”kunstigt” lys, men her virker det bare hæmmende og optræder mere som en nødløsning end som en planlagt iscenesættelse. Det er dog at hænge sig i petitesser, og der skal bestemt ikke herske nogen tvivl om, at ”Et Rigtigt Menneske” er en ny sejr for dansk dogme og ikke mindst for dansk film i det hele taget.
05/01-2005
