- Kærligheden har intet navn -

6.0
Sofia Coppola går for alvor i sin legendariske fars fodspor med ”Lost In Translation”. Debuten ”The Virgin Suicides” var begavet, og med denne her slår hun fast, at det var alt andet end begynderheld.

”Lost In Translation” er den stilfærdige fortælling om to mennesker, der finder hinanden i uvante omgivelser. Det er på den ene side en smuk og enkel kærlighedshistorie, men også på samme tid en nuanceret og uforfalsket fremstilling af det ensomme menneske. En film der er god, fordi den forstår at udtrykke sig intelligent og gennem sine billeder. Den er fotograferet mageløst, og Coppolas visuelle talent står i flor i en på alle måder smuk film.

I den forbindelse bør musikken også nævnes. Et væld af smukke og velvalgte sange er med til at understøtte den underskønne og nærmest poetiske stemning, som filmen hele vejen igennem besidder.

Også skuespillet er vidunderligt. Murray blev snydt for en oscar, for han er ganske enkelt ikke set bedre. Unge Johansson er ligeledes fremragende (og smuk som bare fanden) i en film, hvor der spilles afdæmpet men ægte - vi tror på de karakterer, vi ser, og det gode skuespil må siges at være hovedingrediensen i en af de smukkeste og mest fortryllende romancer, der nogensinde har ramt det store lærred.

Det er dragende, begavet og rørende. ”Lost In Translation” er absolut årets bedste overraskelse. Film som denne her, ser man alt for sjældent, så sørg for at du ikke snyder dig selv for denne romantiske perle.
Lost in Translation