God men barsk underholdning.

5.0
Gribende, mesterligt spillet og flot fotograferet socialrealisme af "værste slags".

Filmen får en til at spekulere på, hvor mange børn der mon vokser op under dårlige vilkår. Vi ved desværre, at det er mange ...

Sidehistorien med kammeraten der drukner giver filmen igennem én en fornemmelse af, at der er noget grumt under opsejling, at der venter noget fælt forude.
Der er også samlet set for meget elendighed til, at det kan ende lykkeligt. Det ved man fra start.
At hovedpersonen vælger at tage livet af sig, kommer alligevel som et chok - nok mest pga. af hans alder. For lidelserne er jo rigelige; ensomheden, skyldfølelsen over kammeratens død, den manglende kærlighed fra faderen - og ikke mindst drømmene og håbet som han til sidst ikke længere tror på, kan holde liv i.

En god men barsk film, som man vil huske længe efter.
Ratcatcher