Baguette Western

1.0
Psykedelisk western med fransk accent. Filmen vil gerne være dyb og modig, men er blot banal og prætentiøs. Den ligner noget som Oliver Stone ville have lavet i løbet af en uge med diarré og onde tømmermænd.

Blueberry er baseret på den franske tegneseriefigur af samme navn. Vincent Cassel har hovedrollen som den usoignierede sheriff, der hænger ud med sine indianervenner. De drikker plantesaft og tager på nogle alvorlige trip ud i fjerne mentale galakser. Visuelt skildres dette med alle de sædvalige klicheer, der bruges til at vise stærke ud-af-kroppen oplevelser.

Skildringen af indianerne er så stereotyp, at det næsten er til at græde over.

Det eneste lyspunkt er den britiske komiker Eddie Izzard som den feje tyske svinepels Prosit, men det er på ingen måde nok at redde filmen.
Blueberry