God ide, ligegyldig film

2.0
Ideen er god, men filmen fungerer ikke altid. Den vil en hel masse med musikken og den hektiske klipning, men det har ingen positiv effekt. Hvad var for eksempel pointen med skuddet bag vindmøllen? Det var da et flot skud, men det bidrog i mine øjne ikke til historien. Meget af musikken virker malplaceret, og den rodede klipning virker ligegyldig. Mange detaljer virker også urealistiske. Det virker ikke logisk, at en gut, der går forvirret rundt i tomme gader, ikke nærlæser den avis han samler op for at finde svar, men i stedet kun læser overskriften. Det virker heller ikke logisk, at et supermarked stadig kan være pænt og nydeligt selv i en by ramt af totalt kaos og tumult Mange elementer i samspillet mellem karaktererne virker heller ikke. Kærlighedshistorien i filmen virker ikke i mine øjne. ”Juhu”-råbene, da de fire undslipper de virusramte i tunnelscenen virker malplacerede. Kaptajnen i militærlejren virker ikke som en troværdig karakter. Der er så mange elementer i filmen, der ikke fungerer. Måske fordi filmen vil være realistisk samtidig med, at den vil være ”hip”. Der findes dårligere film, men den ide kunne være udført meget bedre.
28 dage senere