©Slikmanden©

5.0
Første gang jeg så "Candyman" var til en filmfestival og stedet var Palads. Vi startede med at få udleveret badges, hvorpå der stod "Jeg turde se Candyman". Så var der ligesom lagt i kakkelovnen til, at nu skulle vi overvære noget uhyggeligt. Derfor havde jeg desværre nok for høje forventninger og det var da også langtfra den klammeste film jeg havde set. Ja den nærmede sig ikke engang top 10.

Det starter ellers lovende, men de laver den sædvanlige bommert med at vise for meget af "Candyman" et stykke inde i filmen og det fjerner det uhyggelige element om det uvisse, som filmen besidder i starten af filmen. Derudover så lad os bare være ærlige og indrømme, at så uhyggelig ser han sgu heller ikke ud, ham slikmanden.

Da jeg så gense den på VHS, så jeg den i et helt andet lys og begyndte at lægge mærke til nogle andre ting. Som f.eks. hvor flot en produktion denne film egentlig var. I sine billeder, redigeringen og især på lydsiden. Temaet til "Candyman" af Philip Glass er et af de flotteste jeg har hørt. Da filmen var slut, var jeg virkelig imponeret over hvor meget klasse denne film havde af en film af denne type.

Måske hænger det noget sammen med instruktøren Bernard Rose, som også har stået bag "Kvinden han elskede" med Gary Oldman og "Anna Karenina" med Sophie Marceau. Det er også to flotte produktioner og to film som ikke ville få en til at tro, at Rose kunne stå bag en horror film som denne.

Resultatet er blevet en indimellem uhyggelig film, som dog lever lige så meget på den lidt eventyrlige stemning og på den flotte lyd og billedside. Så hvis man ikke, synes den indfrier forventningerne mht. til gys og chok, så kan det være at man kan nyde den for disse andre ting som filmen også besidder.

Horrormesteren Clive Barker ("Hellraiser") har iøvrigt selv været med til at stå for manuskriptet.

Filmen efterfølges af en jævnt underholdende 2´er og en katastrofal dårlig 3´er.
Candyman