Sex, Sex og Atter Sex

3.0
Highschool knægte prøver at komme ind på natklubben “Porky’s” for at få sex, men bliver narret grundigt af stedets ejer. Det må hævnes, men indimellem er der lige tid til lidt skæg og ballade.

Stærkt kritiseret, men yderst succesfuld teenagekomedie, som forgår tilbage i 50’erne, og slet ikke er så kedelig endda. Handlingen er da tyndbenet og tåbelig, og der er mange tendenser til politisk korrekte, men alligevel gode holdninger. Men filmen rammer en god stemning, lidt a la den man ser i “Grease” og “American Graffiti”, her blot langt mere fikseret på latrinære situationer end begge førnævnte film, og så er den langt fra så puritansk som mange senere komedier i denne genre.

Så jeg morede mig egentligt temmelig godt, men uden at få latteranfald og tankevækkende komik. De tre stjerner kan dog også skyldes gammel kærlighed, da denne film var en af de film jeg morede mig meget over i mine helt unge år.

Efterfølges af “Porky’s II: The Next Day”.
Varme drenge