Helt fantastisk film...

6.0
Det skal helt fra starten siges, at hvis man ikke er fan af musicals så skal man holde sig fra The Phantom of the Opera.

Filmen er blevet jordet totalt af kritikkerne, hvilket er fuldstændig uretfærdigt, for det her er en af de bedste film nogensinde.
Jeg så teaterstykket da det blev opsat på Det Ny Teater - jeg var så heldig.

Castningen i denne film er helt perfekt. Emmy Rossum ser perfekt uskyldig ud som Christine Daae. Hendes skuespil er helt i top, og hun fortjener virkelig den Golden Globe nomineren hun fik. Lad os nu bare håbe at hun også får en Oscarnominering (ikke at priser er alt, men alligevel...). Og hendes stemme, den er så fantastisk dejlig. Hun *er* Christine.
Katie Holmes var også til casting (og fik næsten rollen som Christine), hun ville dog være helt forkert. Den eneste jeg kan se i rollen udover Rossum, er Anne Hathaway ...

Gerard Butler spiller the Phantom. Hans skuespil er genialt (ja, det er det). Han er ikke den allerbedste sanger, må jeg indrømme, men han synger meget bedre en jeg havde forventet, og han er på intet tidspunk dårlig (skuespil- og sangmæssigt).

Hvis du ikke kan lide musicals så hold dig væk - du vil ikke kunne lide denne film, i hvert fald. Mange af replikkerne bliver sunget.

Men til alle der elsker musicals, så er den her lige sagen.
Og hvad er alt det med at den pludselig er firser-agtig? Jeg har aldrig hørt noget så dumt...

Dejlig musik, instruktion, manuskript, sang, skuespil ... alt er perfekt.

******
The Phantom of the Opera