Interessant, men forfejlet

3.0
Equilibrium's hovedsagelige claim to fame er nok at den er den film, der til dato er det mest skrupelløse rip-off af Matrix. Det havde der dog ikke været noget i vejen med, hvis filmen havde været god. Desværre falder den ligesom mange andre halvdårlige SF-film i den fælde at se videnskab og teknologi som noget anti-menneskeligt, og prædike at det i virkeligheden ville være meget bedre hvis vi forsagede teknologi og gik tilbage til naturen. Denne bagudskuende, konservative natur-romanticisme er efter min mening skadelig, videnskabsfjendtlig og som sådan absolut ikke i den gode, appellerende science fiction ånd.

Men det er da en flot og tankevækkende film på mange måder, og dens matematiske kampsport er da interessant. Kan nogen nævne andre film der kombinerer kampsport og science fiction? jeg kan komme på Jet Li's The One, Matrix-filmene, og Hong Kong film som Avenging Fist og Silver Hawk. Og så måske Star Wars-filmene, da Jedi-evnerne jo også er en form for kampsport...
Cubic