Man ka da ik se det røde skæg?

5.0
Er du til langtrukne film skal du IKKE se denne!... 3 timer med lange sekvenser hvor der bliver fortalt historier om folks dagligdagsskæbner, og former hovedpersonen...

Yasumoto er en ung ambitiøs nyudklækket doktorspire som får til opgave at aflægge et besøg på et offentligt hospital, ledet af den berygtede "rødskæg"...(han kaldes rødskæg fordi at man knækker tungen hvis man prøver at udtale hans rigtige navn, som han siger).
Yasumoto har planer om at være én af shogun´ens læger, og bliver temmelig sur over at opdage, at han faktisk er blevet fastansat uden at vide det af Rødskæg selv, og et fattigt hospital, med meget lavtlønned personale, er ikke lige hvad han havde i tankerne...

Han prøver desperat på at blive fyret, men den stædige rødskæg er ikke lige sådan at bide skeer med...(tåbeligt udtryk egentlig)...

Toshiro Mifune leverer en af sine absolut bedste roller, og er ganske vidunderlig som den gnavne og gryntende Dr. som tager sit job meget alvorligt.
Og Yuso Kayama, som jeg ikke har set før eller siden, leverer absolut også varen som den arrogante og barnligt dumstædige studentertype...

Både det overspillede drama der tit forekommer og den dejlige brydende humor, er i typisk Kurosawa-stil, og det er dejligt at fornemme hvordan den unge læge bliver formet i de historier han høre eller selv bliver viklet ind i af patienter og ansatte...-Ikke mindst da han selv skal tage sig af en misbrugt pige.

Man bliver fanget af historierne men 3 timer af slagsen gør at man skal være i humør til at se den og man kan en sjælden gang bive lidt utålmodig når en af personerne indleder en historie ved at bryde sammen 3-4 gange INDEN man kommer til pointet, vilket er den eneste grund til at den ikke får 6 stjerner af mig, for jeg ELSKER denne film.
Rødskæg