©Harmløs underholdning©

4.0
Jeg brød mig ikke synderlig meget om "What women want" og derfor havde jeg meget lave forventninger til denne film.
Hvilket måske er grunden til, at jeg følte mig godt underholdt.

Jovist besidder filmen alle klichéerne, men det er nu meget rart, at se en kærlighedskomedie engang imellem, hvor hovedrolleindehaverne ikke er i 20-30 erne.
Samspillet mellem Nicholson og Keaton er helt sikkert det, som holder filmen kørende og så er Frances McDormand udmærket i den lille birolle hun har.
Jeg har ikke set en tude kavalkade vare så lang tid, som den Keaton fyrer af her og det er næsten lige så morsomt som at overvære Tim Robbins grine scene i "Det store spring". De varer næsten lige lang tid begge to.

Til gengæld er Peet lige så irreterende at overvære som sædvanlig og Keanu Reeves viser igen, at han ikke har mange strenge at spille på, når det kommer til skuespil.

Filmen er letfordøjelig, men besidder en vis charme og jeg kedede mig ihvertfald ikke som under "What women want".
Når Du Mindst Venter Det