Puuuh en stinker

1.0
Ja, undskyld, Det er maaske allerrede blevet sagt, men jeg maa ud med det!!! Det er min uforbeholdne menning at denne film er et stort rod og en gennemgaaende fiasko af format. Oliver Stone har virkeligt ramt ved siden af med denne film.
Foerst i skudlinen er filmens dialog. Oliver Stone har vaeret co-writer paa filmens manuskript og det tror jeg ikke ligefrem at styrket indholdet. Gang paa gang stiller Collin Farell sig op og holder time lange ideologiske taler, som bliver utroligt traettende at laegge oerer til. De er paa ingen maade trovaerdige eller saerligt godt udfoert af en Collin Farell, som for mig virker fejlcastet til rollen. En haevet baevrende stemme og dirrende ojne synes at foelge ethvert foelsesmaessigt udbrud fra Alexander, som ogsaa i hans fremstilling som homosexuel synes utrolig utrovaerdig. I Oliver Stones verden er hele det homosexuelle aspekt reduceret til et par knus og skuldre klap, mens Alexanders forhold og giftemaal til en arabisk kvinde pludselig giver filmen lejlighed til at vise utrolig sensuelle scener med en (naermest grinagtig) hvaesende Alexander og en et par store bryster paa skaermen. Hmmm.

Selv om ambitions niveauet er sat hoejt, saa kan det paa ingen maade bruges som undskyldning for en klodset historie, som er usammenhaengende, maerkelig dialog og daarlig skuespil.

Og saa lige for at kommentere paa kommentaren vedroende Oliver Stones billedebrug er afdaempet. Tvaertimod. Jeg synes goer hvad han kan for at redde filmen hjem paa visuelle effekter. De lange kampindslag, store sceniske baggrunde, eksotiske metropoler. Og saa kan jeg ikke dy mig fra at naevne det for mig mest komiske indslag i filmen, hvor Alexander bliver besejret og saaret i Indien. Billederne koerer i slow-motion, mens han sidder paa sin hest som begynder at stejle over for fjenden, som hvis faretruende storre elefant goer det samme. Hvis det ikke er visuelt overkill, ja saa ved jeg godt nok ikke hvad er......
Alexander