Optimistisk slutning

6.0
SPOILERS

Jeg vil lige give mit besyv med om denne fantastiske film (som i min bog er Gilliams bedste, men det er længe siden jeg har set Brazil...)

Efter min mening er slutningen positiv, både pga. af de nedenstående argumenter, men også fordi Terry Gilliam har valgt Louis Armstrongs "What a wonderful world" som slutsang. Den understreger at filmens udgang er lykkelig, selvom man fristes til at tro det modsatte (jf. Corkey Ford). Dette kan dog også ses som en kommentar fra Gilliam, hvis man mener at Willis er sindssyg. På den måde kunne Gilliam med startteksten og slutsangen ironisere over at de folk, som i virkeligheden har fat i sandheden om verdens sammensætning, er blevet stemplede som sindssyge og lukkede inde på anstalter, og at virussen er en straf. Den tolkning tror jeg imidlertid ikke på, da jeg ikke mener at resten af filmen understøtter den.

Jeg er meget enig med Sandmand (selvom han muligvis tror, at jeg kun er på dette website for at modarbejde ham) i hans beskrivelse af filmens tidsopfattelse. Filmen tager udgangspunkt i ideen om at al tid er til stede på engang, og at man derfor kan rejse i tid på samme måde som man kan rejse fra sted til sted... Denne tidsopfattelse er også brugt i Donnie Darko og i en klassisk fransk ny bølge film (hvis navn af en eller grund er forsvundet fra min hukommelse). Denne teori har som Christian nævner også beskæftiget Einstein, som dog fandt frem til at det kræver mere energi, end der er i hele universet at udføre disse tidsrejser.
12 Monkeys