EMINENT - en must see film

6.0
Det er længe siden, at jeg har haft såden en fantastisk oplevelse i biografen. Tiden fløj bare afsted, og jeg kunne næppe fatte, at jeg havde siddet der i små tre timer, bare fuldstændig opslugt!

Historien er utroligt spændende. Jeg kendte ikke meget til Howard Hughes før, så jeg blev utroligt overrasket over, at finde et menneske med så fantastisk et liv. Derfor er filmen mættet med indtryk og variation.

Skuespilspræstationerne er helt igennem i top. Leonardo DiCaprio spiller fremragende. Han ikke blot portraterer denne eksentriske karakter, han ER simpelthen Howard Hughes! Jeg er vildt betaget. Især i den store scene i filmens sidste del med senator Brewster er han helt eminent. Birollerne er også alle utroligt flot spillet, især er det en fornøjelse at se Alan Alda i rollen som senator Brewster - en hel ny type rolle for ham, som han udfører til topkarakter.

Scenografien er også i klasse for sig selv. Scorsese kan bare det der. Det er store armbevægelser og fine detaljer - en fryd for øjet.

Så kort sagt: Gå ikke glip af denne utroligt flotte film! Den er simpelthen "must see".
The Aviator