- Et liv med tangenter -

Endnu en legendarisk musiker har fundet vej til det store lærred med en biografisk film. Denne gang er det den blinde soulpianist Ray Charles, hvis liv er blevet filmatiseret.

Det er der kommet en absolut vellykket film ud af, der både drager og underholder. ”Ray” overrasker positivt ved at fortælle en særdeles interessant livshistorie, men mest af alt fordi det er en utrolig inderlig og dybfølt skildring, vi her får serveret.

Som hyldest er filmen eminent, da den med rette idoliserer sin hovedperson. Uden at blive forherligende har man lavet et smukt og spændende portræt, der inkluderer de gode såvel som dårlige perioder i hans liv. Man får fornemmelsen af, at der er arbejdet sobert med projektet, og samtidig er det en meget intim film, der i den grad formår at gå helt tæt på sin hovedperson.

Og når man får lov til at komme så tæt på hovedpersonen, som man gør her, skyldes det selvsagt også, at skuespillet bag er begavet. For det er det. Foxx imponerer med en mageløs præstation, der får en til at glemme, at det ikke er Ray Charles himself man sidder og ser. Ganske enkelt bjergtagende.

Selvom filmen måske mangler lidt dramatisk drive sine steder, så når man aldrig at kede sig, navnlig på grund af al den skønne musik, der følger med. Filmen er en lige så dejlig oplevelse for ørerne, som den er for øjnene, og alene musikken er grund nok til at se ”Ray” – dog er der mange gode grunde til at se den her. Et sjældent godt portræt.