Din mening om Secretary:
2.0
Secretary handler om folk der er uvidende, om folk der udnytter hinanden. Svaghed! (Lee og Grey, begge veje rundt)
En meget usympatisk og selvoptaget film. Den har et forskruet menneskeligt perspektiv, besidder ingen omtanke og er direkte manipulerende på sit publikum!
Mr. Grey. Der mest af alt minder om Norman Bates fra "American Pscyko" (en sociopat). Er omgivet af materialistisk perfektionisme, og er slet ikke istand til at udtrykke sig med den vise omtanke for sine med-mennesker, der er nødvendig. Ignorance, Pride, Greed & Desire er hans synder, han er skyldig og burde, uden tvivl, betale en (moralsk) pris.
Men historien er virkelig ligeglad med det. Den er godt nok original og speciel i det, yeps, men bliver komplet ligegyldig hen mod slutningen, hvor alt falder til jorden og ender i sødsuppe !
Det handler om lidelse (hvilket jo ér en store del af livet) og om hvordan man skal anerkende denne "lidelse", for at være istand til at at opnå en tilsvarende "lykke" i den anden ende. Altså to modsadrettede poler (ekstremer!) man burde undgå for at finde balance, i sig selv og med andre, men som der i filmem opfordres til at opsøge. Det er jo direkte afsporet. Desuden beviser den, at denne form for forelskelse (eller- Love) er en illusion man skaber for hinanden, for at udnytte modparten til egen fordel. Det er jo ren idioti! Alt, alt for selvretfædigt og urealistisk.
Der mangler simpelthen meget mere omtanke, realisme og morale for at filmen ville fungere (eller give mening, for den sags skyld).
Vil også, i forlængelse af ovenstående, udtrykke at det på ingen måde er en film der appelerer til det brede publikum.
Det eneste lyspunkt er enkelte skuespil- præstationer af Maggie G. og Jeremy D.
Hvis man er interesseret i lignende independent produktioner anbefales i stedet film som: "Punch Drunk Love" "The Cooler" "Lost in Translation" "Mean Girls" "Maria Full of Grace" etc. etc.
Langt bedre og mere vellykkede. That's it!
En meget usympatisk og selvoptaget film. Den har et forskruet menneskeligt perspektiv, besidder ingen omtanke og er direkte manipulerende på sit publikum!
Mr. Grey. Der mest af alt minder om Norman Bates fra "American Pscyko" (en sociopat). Er omgivet af materialistisk perfektionisme, og er slet ikke istand til at udtrykke sig med den vise omtanke for sine med-mennesker, der er nødvendig. Ignorance, Pride, Greed & Desire er hans synder, han er skyldig og burde, uden tvivl, betale en (moralsk) pris.
Men historien er virkelig ligeglad med det. Den er godt nok original og speciel i det, yeps, men bliver komplet ligegyldig hen mod slutningen, hvor alt falder til jorden og ender i sødsuppe !
Det handler om lidelse (hvilket jo ér en store del af livet) og om hvordan man skal anerkende denne "lidelse", for at være istand til at at opnå en tilsvarende "lykke" i den anden ende. Altså to modsadrettede poler (ekstremer!) man burde undgå for at finde balance, i sig selv og med andre, men som der i filmem opfordres til at opsøge. Det er jo direkte afsporet. Desuden beviser den, at denne form for forelskelse (eller- Love) er en illusion man skaber for hinanden, for at udnytte modparten til egen fordel. Det er jo ren idioti! Alt, alt for selvretfædigt og urealistisk.
Der mangler simpelthen meget mere omtanke, realisme og morale for at filmen ville fungere (eller give mening, for den sags skyld).
Vil også, i forlængelse af ovenstående, udtrykke at det på ingen måde er en film der appelerer til det brede publikum.
Det eneste lyspunkt er enkelte skuespil- præstationer af Maggie G. og Jeremy D.
Hvis man er interesseret i lignende independent produktioner anbefales i stedet film som: "Punch Drunk Love" "The Cooler" "Lost in Translation" "Mean Girls" "Maria Full of Grace" etc. etc.
Langt bedre og mere vellykkede. That's it!
16/03-2005
