Bedste western til dato

5.0
(Nej. Jeg har ikke glemt Sergio Leones fremragende spaghetti-westerns. Jeg henregner dem blot til en lidt anden genre.)

Western-genren kan umiddelbart dårligt blive andet end en kliché alene qua sin natur. Men i ganske få tilfælde støder man alligevel på nogle film indenfor genren, som virkelig formidler deres (ofte lange) historie med både helhjertet entusiasme, dialog og originalitet UDEN at det bliver klægt og trivielt. Et sjældent eksempel på noget sådant er Clint Eastwoods "The Outlaw Josey Wales" fra 1976 baseret på romanen "Gone to Texas".

De 2 timer og 15 minutter byder på en særdeles sammenhængende og derfor konstant velkørende fortælling, som ikke føles et minut for lang. Undervejs kommer vi vidt omkring i midtvestens USA i årene lige efter borgerkrigen, hvor røverbander fra såvel den vindende som tabende side forsøgte at udnytte fraværet af lov og orden til egen vinding.

I udgangspunktet ligner handlingen enhver helte-film, hvor den tapre hovedperson mister alt og ønsker hævn over de skyldige. Selv om hævntørsten stadig lever i Josey Wales, må han affinde sig med selv at være på flugt fra dem, han ønsker hævn over, og undervejs stifter han vrangvilligt bekendtskab med en masse "vedhæng", som alle har haft livsforløb, der tilsammen danner en ganske nuanceret fortælling om datidens "vilde vesten".

Der er nærmest tale om en roadmovie på hesteryg. Blandt de medvirkende er Chief Dan George filmens helt store attraktion med sine fremragende satirisk-filosofiske replikker. Underlægningsmusikken er særdeles iørefaldende march- og folkemusik, men der levnes masser af plads til stemningsskabende stilhed.

En film, der sprudler af fortælleglæde, og som i sjælden grad for western-genren formår at forvandle en stor del af sit blandede persongalleri til vekommende skæbner.

Det er muligt, at "Mystic River" rent teknisk og mht. personinstruktion er Clint'ens bedste film. Men "Josey Wales" er så afgjort den bedste fortælling, han nogensinde er lykkedes med. En herlig film, der formentlig appellerer til et bredere publikum, end Eastwoods mere typiske ramasjang-film fra 70erne og 80erne.
Øje for øje