©Bedre end forventet©

3.0
Efter at have set denne film blive nedsablet af såvel anmeldere som publikum og pga. det faktum at den aldrig dukkede op i biffen herhjemme, så har det ikke just været en film, som jeg har haft travlt med at skulle se.

Med MEGET lave forventninger satte jeg mig til at se denne action/buddy-komedie i eftermiddags og jeg må sige, at jeg blev lidt overrasket.

Af en agent film at være foregår den meget samme sted (Vi er jo vant til at se James Bond rejse det halve af jorden rundt i hver film) men det når aldrig rigtigt at blive kedeligt. Actionscenerne er udmærkede, mens historiesiden er så klichéfyldt som man kunne forvente.
Det der dog holder filmen opppe, er Murphy´s og Wilson´s komiske talent.
Selvom det indimellem lige er på grænsen til at blive lidt for pjattet og overgearet, så klarer de frisag (Lille spoiler comig up:) og en scene som den i kloakken, hvor Murphy informerer Wilson om, at bare fordi de er i den situation de er i, så er han ikke typen der åbner op og i næste øjeblik fortæller, at han voksede op hos sin bedstemor, ja den var jeg bogstavelig talt flad af grin over.

Udover vores to komikere ses rutinerede Malcolm McDowell som Mr. Bad Guy og sexede Famke Janssen er spionen som kan snøre Wilson omkring sin lillefinger.

Med meget lave forventninger kan det være, at denne film vil underholde dig på samme måde, som den gjorde mig. Bestået og 3 stjerner i underholdningens navn.
I Spy