Hanging out with clint

4.0
Dette er den første western Clint Eastwood indspillede i USA. Den er tydeligvis inspireret af Leones film, men den er ikke på det samme niveau hverken billedmæssigt eller dramatisk. Men det er måske også lidt for meget at forlange. Den handler om selvtægt, dødstraf og retfærdighed. I modsætning til holdningen i de klassiske westerns, hvor hævn ofte var et gyldigt motiv for en helt, sætter denne film et kritisk blik på selvtægt. Helten er denne gang Jed Cooper, der overlever at blive lynchet på trods af at være uskyldig. Som en Marshal med loven på sin side ønsker Jed Cooper hævn for den uretfærdighed, der blev begået imod ham. Temaet er meget interessant, men instruktør Ted Post når ikke de samme højder i stil som Leone. Det hele er stadig lidt for pænt og rent (alt tøj er nyvasket i filmen), og stilmæssigt minder filmen til tider om de klassiske westerns. Ted Post lavede tilsyneladende også primært tv-serier og fjernsynsfilm. Til gengæld er det tematisk en interessant film om en mand, der via selvtægt søger hævn for en selvtægtsforbydelse. Moralske dilemmaer er altid spændende filmmateriale, og Clint Eastwood fremstiller konflikten i Jed Cooper-karakteren ganske godt i denne film.
Klyng dem op