Faktisk God!

5.0
Tilbage i 50’ernes USA er den unge Leon (Dorff) leder af banden Deuces, og de vil gerne holde hårde stoffer væk fra deres kvarter, da Leons ene bror døde af en overdosis nogle år tidligere, men banden The Vipers vil det anderledes.

Stemningsfuld og realistisk drama om bandekriminalitet og om livet i skyggesiden i et hårdt gademiljø.

Jeg må sige jeg blev positivt overrasket over denne veldrejet film, hvor der ikke er et kedeligt minut i en godt fortalt historie om venskaber, fjendskaber og det at skulle klare sig i et råt nabolag, hvor det er jungleloven der tæller.

Filmen har de fleste steder fået dårlig kritik, og det forstår jeg ikke, for den har meget at byde på, også på det mere personlige plan, men det er måske kun for mig og andre få udvalgte.

Dorff som jeg mener er en undervurderet skuespiller, gør det virkelig godt i en rolle som jeg i hvert fald kunne leve mig fuldt ud ind i, men ellers burde han måske indimellem vælge sine roller med større omhu, hvis han da har muligheden.

Jeg vaklede lidt mellem om jeg burde give denne film 5 stjerner eller "kun" 4, men da jeg mener den er alt for overset, giver jeg den 5 i et naivt håb om at "booste" den en anelse.
Deuces Wild