Michael Mann i topklasse

5.0
Jeg har først for nyligt fået set Collateral: Jeg ville ønske, jeg havde gjort det tidligere og set den i biografen. En af grundene, der gjorde mig meget spændt på denne film, var Heat, som jeg så for et stykke tid siden i fjernsynet. Jeg var fuldstænding blæst væk af den film. Men hvis man ser denne film i håb om at få noget i stil med Heat, tager man ganske vist fejl. Der var mange fede actionscener i Heat, men Collateral fokuserer ikke så meget på action.

Filmen starter meget simpelt ud. Man får introduceret den første hovedrolle, en birolle og den anden hovedrolle. Plot: En lejemorder skal have dræbt nogle mennesker. En taxichauffør skal køre ham rundt til de forskellige steder.

Instruktionen er typisk Michael Mann: Fantastisk, dyb og total bad-ass. De fede shots ud over LA, mens hovedpersonerne kører fra det ene sted til det andet og den berømte "coyote"-scene giver helt sikkert filmen et boost.

Skuespillet er også topklasse. Tom Cruise spiller overbevisende som lejemorderen Vincent. Han beviser gennem dialog, at hans tankegang er meget anderledes end taxichaufføre Max, spillet af Jamie Foxx. Det er noget af et spring fra komediefilm/-serier til seriøse film, men han tager springet uden at falde i afgrunden. De to skuespillere er et godt team.

Plottet er nu ikke særlig originalt. Der er ikke noget specielt nyt ved det, men det, der gør det så specielt, er måden, filmen er sat op på. Michael Mann tager et uoriginalt plot og gør det spændende med filmens opbygning.

Noget, der også karakteriserer en god Michael Mann film, er soundtracket. Mens Max overvejer, hvad det hele er værd, kommer Audioslave's sang frem, og samtidigt krydser prærieulvene vejen.

Til sidst vil jeg lige tilføje med det, jeg sagde om, at Collateral ikke er en actionfilm: Det er mere et drama eller nærmere: Et persondrevet drama. Dvs. at man virkelig kan mærke, at personerne udvikler sig gennem filmen. Især Max og Vincent (der opdager, at han ikke er så "udødelig", som han foregiver sig for at være").

PS: Filmen har en al for lav rating her på Scope. Den fortjener i hvert fald at få en over 70%.
Collateral