Fås ikke bedre!

6.0
Virkningsfuld og iderig film, der med sine enkle midler formår at underholde og holde en i spænding hele vejen igennem.

The Thing er en blanding mellem en gyser og en thriller, og det er netop lykkedes Carpenter på bedste vis at levere spænding og gys på samme tid. Effekterne er virkelig virkelig gode (de holder imponerende godt idag) og filmen er generelt brutal, når den skal vise de grusomheder, som mennesket udsættes for. Takket være en dygtig John Carpenter, hvor han heldigvis undgår alle klicheer og kører den i stedet lige på og hårdt her, så har han med The Thing lavet hans bedste film. Det hele er fantastisk godt lavet, med en uhyggelig og klam stemning. Uhyret (The Thing) er så klamt og overbevisende lavet, at man mister appetitten. Flere af scener er sindssyge godt lavet, som slår mange af nutids film med flere længder.

The Thing går ellers hektisk til værks lige fra filmens start, hvor man suges ind i universet med det samme. Konstant snevejr, mørke og det bliver endda også klaustrofobisk. Filmens baggrundsmusik skal lige også fremhæves. Den er enkel, men utrolig virkningsfuld.

Men altså, er man til genren, så har du her en ulidelig spændende og medrivende film, hvor man på intet tidspunkt mister interessen for det man ser. Den er dybt underholdende. Kan sagtens måle sig med klassikeren Alien og de andre i rækkefølgen.

Skuespillet er også godt. Russell er overbevisende i hovedrollen. Det lader til, at alt er gået den rette vej for Carpenter. Suveræn film, der kan ses mange gange. En klassiker!
Det grusomme udefra