Tysk film i Afrika
5.0
Denne tyske film om en lille jødisk familie i 1930'erne, der flygter fra Hitlers utopia til en lille farm i Afrika, er ganske interessant. Filmen er mere stemning end budskab. Walter Redlich (Merab Ninidze) er flygtet til Kenya, mens nazisterne raserer Tyskland. Hans tilkalder sin kone, Jettel (Juliane Köhler, der spillede Eva Braun i ”Der Untergang”), og sin datter, Regina, da situationen i Tyskland bliver værre og værre. Jettel har svært ved at falde til i starten. Der er ikke megen kærlighed mellem de to karakterer. Som han siger, hun lod ham kun kommer under hendes skørter, da han var advokat. Lille Regina derimod har det herligt fra starten. Hun bliver straks ven med kokken i huset, Owuor, og inden længe lærer hun sproget og de lokale skikke at kende.
I filmen følger vi karakterernes udvikling med hinanden og med deres omgivelser. Der er ikke noget sødsuppe eller sentimentalt melodrama. Filmen er mere et ”slice of life”. Et billede af en anden verden, en anden situation, et andet liv, end vores eget.
Den er ufatteligt smukt fotograferet, og kamerabevægelserne er lidt atypiske i forhold til denne her type film. Jeg kommer til at tænke på ”Rabbit Proof Fence”, som er fotograferet af Christopher Doyle (”2046”, ”Hero”). I ”Rabbit Proof Fence” blev der også gjort brug af storslåede og smukt fotograferede landskaber til at fortælle en mindre historie.
Noget andet, der er interessant ved ”Nirgendwo in Afrika”, er, hvordan denne familie bliver vist som sekulære, selv om de bliver forfulgt for at være jøder. Familien udvikler sig ikke kun i kraft af livet i Afrika, men også i kraft af udviklingen i Tyskland. Den fortjente sin Oscar for bedste udenlandske film, som den fik i år 2002.
I filmen følger vi karakterernes udvikling med hinanden og med deres omgivelser. Der er ikke noget sødsuppe eller sentimentalt melodrama. Filmen er mere et ”slice of life”. Et billede af en anden verden, en anden situation, et andet liv, end vores eget.
Den er ufatteligt smukt fotograferet, og kamerabevægelserne er lidt atypiske i forhold til denne her type film. Jeg kommer til at tænke på ”Rabbit Proof Fence”, som er fotograferet af Christopher Doyle (”2046”, ”Hero”). I ”Rabbit Proof Fence” blev der også gjort brug af storslåede og smukt fotograferede landskaber til at fortælle en mindre historie.
Noget andet, der er interessant ved ”Nirgendwo in Afrika”, er, hvordan denne familie bliver vist som sekulære, selv om de bliver forfulgt for at være jøder. Familien udvikler sig ikke kun i kraft af livet i Afrika, men også i kraft af udviklingen i Tyskland. Den fortjente sin Oscar for bedste udenlandske film, som den fik i år 2002.
19/05-2005
