Ended, this Star War has...

6.0
Det endelige punktum (eller komma?) i STAR WARS sagaen har nået biograferne og traditionen tro møder den en del skepsis fra anmeldernes side.
Selvfølgelig kan manuskriftet, dialoger og semi-svagt skuespil (som dog ligger klart over det generelle STAR WARS niveau!) kritiseres samt de dominerende effekter...

MEN, når alt kommer til alt ER STAR WARS jo egentlig bare den fedeste filmsaga der nogensinde har ramt biograferne! Effekterne er mange, ja, men frydes man ikke hver eneste gang et lyssværd tændes og en Jedi stiller op til kamp? Eller når man suser gennem Lucas krigsunivers mellem flammende stardestroyers?

Når det er sagt, er Obi-wan verdens cooleste Jedi (efter Yoda!) og Anakin den mest sympatiske psykopat-sith længe set. Padmés skønhed overstråler selv den mest overdådige og dobbelte solnedgang som smukt slutter en historie der binder trådene sammen med de "gamle" Episoder så yndefuldt at man efterlades rørt, henrykt og ikke mindst forbløffet over verdens største (science-fiction)Eventyr!!

This STAR WARS, you must see...
Star Wars: Episode III - Sith-Fyrsternes Hævn