Klichefyldt Helt

3.0
Tidligere gidselforhandler (Willis) har efter en tragedie, valgt at ernære sig som politimand i mindre by, men får brug for sine evner igen, da tre unge tager en, hvad der viser ikke at være en helt almindelig familie som gidsler.

Det er skønt, efter en del år, atter at se Willis i en af de mere actionfyldte macho-roller, som han behersker så godt. Man kunne så ønske han havde valgt en bedre film til dette comeback, for selv om ”Hostage” absolut ikke er nogen dårlig actionthriller, så er både Willis’ rolle og hele filmen en lang og rungende tom kliche, strikket sammen efter et velkendt mønster som så mange andre strømlinede Hollywood produktioner, hvor dybde er en mangelvare og replikker blot er tomme floskler.

Teknisk fungerer filmen, vel ikke overraskende, overbevisende og er visuelt ganske godt fotograferet, selv om den ikke lever op til hvad filmens ret så flotte kredits lover. Der bydes også på solid spænding og flere fine action-momenter, men det er småt med overraskelser, trods ihærdige forsøg på at gøre plottet overrumplende med flere twist, der ærligt ikke alle fungerer lige troværdige, men indrømmet gør den vel lidt konstruerede og løst instruerede historie, mere kompleks og på den måde mere interessant at følge.

Men filmens karakterer er for overfladiske og særligt Willis’ rolle som helten med den tragiske baggrund, der får chancen for at gøre fortidens synder (som slet ikke rigtigt var noget man kunne klandre ham for sådan for alvor, hvad der også er typisk) god igen og genfinde sig selv og sit egent bedre jeg, og dermed også redder sit familieliv med mere, minder næsten utilgiveligt meget om andre helte vi har set i snart for mange film i genren. Retfærdigvis skal det siges, at Willis gør hvad han skal og passer godt til sådanne roller, han er ikke dårlig.

Filmen kan heller ikke helt bestemme sig for, om den vil være en urealistisk, men medrivende spændingsfilm med overdrevne action-scener, eller den skal holde sig til en mere virkelighedsnær indfaldsvinkel (så virkelighedsnær som det nu er muligt), som den særligt i starten lader til at blive, men som den efterhånden går mere og mere væk fra, for desværre at blive mere og mere utroværdig, også indenfor filmens egne rammer, hvor især historiens ene skurk kommer til at minde mere og mere om noget man ville finde i en virkelighedsfjern slasher-gyser.

Når al kritikken er sagt, så er ”Hostage” trods alt overraskende effektiv, der spildes ikke mange minutter med noget overflødigt og den føles aldrig lang eller langtrukken. I forhold til hvad den ligner og hvad man kunne frygte, så er det med de rette (små) forventninger, en agtværdig underholder som den franske instruktør Siri har skruet sammen efter Robert Crais roman.
Hostage