Full Monty

5.0
Python-filmene har aldrig i hverken form eller indhold nogensinde mindet om andre spillefilm. Teknisk set fordi de tager formidlingsmæssigt udgangspunkt i sketchens form, som dog (bortset fra i "Meaning of Life") mangfoldiggøres og bindes forbilledligt sammen med voldsom originalitet og fortælleglæde samt en særdeles kompetent instruktion af Terry Jones.

Ingen tvivl om, at "Life of Brian" er Python-holdets mest velkørende spillefilm. Filmens persongalleri er så tilpas spækket med Det Hellige Lands egne værste karikaturer, som tilmed fortsat er særdeles nyhedsaktuelle (hvilket indirekte minder én om, hvor lidt, der i grunden er sket på et par tusind år!), så man rent faktisk føler sig både åndeligt beriget såvel som grusomt godt underholdt fra stort set første til sidste minut.

Vi får det hele: Vidtløftige profeter og -profetier, gale disciple, asketer, romerske dekadencer, jødiske fascister, vilde jagter, ransagninger, forhør, tortur, steninger, korsfæstelser, total frontal nudity, revolutionære oprørsgrupper, rumvæsner samt de store religiøse og politiske idéers utrættelige brydninger for fuld udblæsning.

Filmen er så elsket, fordi den spidder alle interessenter urkomisk, hvilket efter alt at dømme også er forklaringen på TV-serien "Simpsons" bredtfavnende og langtidsholdbare succés.

Og så lige et svirp til en uheldig anmelder, som vist er blevet offer for sin egen samtids flygtige tankegang: Morten Piil - holder han stadig?
Life of Brian