Mørkt

Der er måske ikke så meget at sige om den andet, at den er enormt flot og enormt mørk. Der er intet lys eller håb i filmen overhovedet. Det er kulsort noir. Men det er ikke en psykologisk udforskning af det mørke. Snarere en fetischistisk dyrkelse af det mørke. Ultranihilisme, der ikke er sat i kontekst til nogen historisk situation eller politisk. Det er nærmere en kristen fascination af det onde og syndige. Der er ikke håb eller optimisme i dette samfundssyn. Kun pervers kynisme. Men som Armand siger i bogen "En Vampyrs Bekendelser", det onde er altid muligt, og godhed er til alle tider besværlig. Godhed var åbenbart for besværligt for Frank Miller at skrive ind i sin "Sin City", hvor kun de få stærke mænd kæmper for moral og det rigtige i en mørk og pervers verden. Et verdenssyn der minder lidt om det fanatiske bibelbælte i USA, hvor det store håb er total udslettelse. Men man kan også lade være med at se "Sin City" som en film med noget andet end mørke på hjerte, og i stedet dykke ned i filmens dyrkelse af det voldelige, det syge, det perverse. Men kan med andre ord se filmen som en exploitationfilm, og her er filmen helt fantastisk. Hvert et billede er ufatteligt smukt komponeret af kulsorte skygger og kridhvidt lys. Igen en indikator på, at filmen ikke beskæftiger sig med nuancer og gråtoner. Men nok om det, for filmen er flot og perverst underholdende.

Den består af tre historier baseret på Frank Millers tegneserier. Den første handler om den store brutale Marv (Mickey Rourke), der vågner op ved siden af en død sexgudinde med sirener hylende foran bygningen. Han vil hævne hendes død med drab, drab og flere drab, men hans modstander er noget af det sygeste og fæleste, der er set på biograflærredet i lang tid. Lig, legemsdele og blod flyder i store mængder med Marvs dybe stemme i en stemningsfuld voice over, der gør denne store voldskæmpe til en sympatisk figur i vores øjne. Dwight (Clive Owen) rodes ud i noget lort, da han følger efter sin kærestes (Carla Gugino) voldelige ekskæreste (Benicio Del Toro), efter at ekskæresten har slået hende. Efter luderne i Old Town slår denne ekskæreste ihjel, bliver ludernes rettigheder til at bevare ordenen i Old Town truet. Så Dwight må på vegne af sin gamle flamme (Rosario Dawson) fjerne ekskærestens hoved, men ikke uden strabadser med mafiaen, der gerne vil overtage kvarteret. Heldigvis får Dwight hjælp af en ninjatøs (Devon Aoki), så det går nok alt sammen. Knap så godt går det i den tredje historie for den ærlige betjent Hartigan (Bruce Willis), der bliver beskyldt for at være sexforbryder, da han skyder pikken af den rigtige sexforbryder (Nick Stahl), der tilfældigvis også er senatorsøn. Mange år efter vil han forsvare pigebarnet (Jessica Alba), som han reddede dengang, da hun er truet af en gul psykopat med en bekendt stemme. Alle mænd er voldelige og hårdkogte, alle kvinder er ludere i stramt tøj eller læderoutfits. Kvinderne i Sin City kan ikke undgå at sælge deres krop, og hvis de selv forsøger at sætte betingelserne for det, koster det blod. Betjente er korrupte, og mænd med magt er absolut sindssyge. Måske kunne filmen nå at uddybe med nuancer og andet, hvis den ikke havde så travlt med sine tre historier. Til gengæld er alle billeder gennemførte i komposition, og den mørke stemning af beskidt natteliv er også gennemført.

Jeg savnede blot en smule lys i al den mørke.