kedeligt eventyr

2.0
Når jeg vil se en eventyrfilm (endda fra Disney og Jerry Bruckheimer) forventer jeg en herlig omgang pladder-underholdning og masser af action...det får man da slet ikke i denne eventyrfilm, hvor realistisk handling (for en eventyrfilm, altså) og ærke-amerikansk patrioisme går hånd i hånd...giv mig Indy i stedet for...

Jeg vil give Gott ret i at man bestemt bliver skuffet hvis man forventer et adrenalinpumpende actioneventyr med store muskler, for det er filmen ikke og ikke at jeg ikke kan lide et anderledes eventyr, men som jeg skrev først forventede jeg pga. folkene involveret noget...ja, hva skal man sige? Mindre raffineret lyder måske for dumt, for filmen er da bestemt ikke den store tænker, men raffineret er det bedste ord jeg kan komme på =)

Oven i denne skuffelse kommer det til tider krympe-tæer-ærke-amerikanske replikker, som f.eks. Beans replik: "Tell the cops that if they want the Decleration back in another condition than confetti, you come alone". Jaja jeg ved da godt hvor vigtigt et punkt det er i deres historie og at det ville være det samme som at ødelægge vores grundlov, men come on! (For resten...jo mere jeg tænker på filmens titel er det som om at titlen prøver at fastslå at det er Uafhængighedserklæringen der er National Treasure...jeg ved godt det er en smule vagt underbygget, men bare en tanke)...
Som om Uafhængighedserklæringen er et kidnappet barn!

To positive ting skal da nævnes: Cage er ekstremt veloplagt og spiller som altid med et blink i øje og med en god portion humor, og for det andet er filmen utrolig flot, men det ændrer ikke det faktum at for mit synspunkt er denne en af de mest forfejlede eventyrfilm jeg har set
National Treasure