Auferstanden aus Ruinen

5.0
Østtysklands og i særdeleshed Berlins historie er noget helt specielt. Uden en smule fascination af byens og Tysklands særegne historie kan "Good bye, Lenin" godt virke som en vel lang og selvsagt en kende utroværdig fortælling. Dén fascination savner undertegnede imidlertid ikke. For at få det fulde udbytte af alle de nostalgiske indslag, skal man imidlertid nok ha' oplevet begivenhederne på egen krop.

Filmen mestrer den sjældne kunst at skildre fortiden troværdigt og nærværende og samtidig revse den for alle dens fejl. Udgangspunktet er komedien, og dramatikken har så afgjort en optimistisk-romantisk slagside. Alligevel har Wolfgang Becker undgået at falde i feel good-grøften, fordi filmens nuancerede historiske refleksion ender med at blive det primære "budskab", som det lidt utænkelige plot blot ender med at blive narrativ drivkraft bag.

Jeg oplever filmen som værende præget af en oprigtig fortælleglæde med en fortsat relevant diskussion af tingenes tilstand som "budskab", som tilmed giver mulighed for flere tankevækkende aktuelle sammenligningsmuligheder, der ikke begrænser sig til Tyskland. Dette aspekt giver filmen (sammenholdt med min førstnævnte Tysklandsfascination) nok en stjerne mere, end den på det rent genretypiske og filmteknisk-fortællemæssige plan burde ha'.

En smuk (hér især i betydningen: sympatisk) film.
Good Bye, Lenin!