Forgotten X-File
2.0
Kvinde (Moore) prøver at komme sig over tabet af sin søn, da hun får at vide at han aldrig har eksisteret. Dette tror hun ikke på og vil prøve at bevise at det har han og pludselig bliver hun forfulgt af en række mystiske personer.
Instruktør Ruben der har en lang og broget karriere bag sig, med yderst svingende resultater og sjældent til den rigtig gode side, men dog med et par seværdige film på sit cv som blandt andet ”Return To Paradise”, står også bag denne skuffende sci-fic-thriller.
Historien starter ellers rigtigt, rigtigt godt, hvor der lægges op til en kvalitativ psykologisk spændingsfilm, men snart falder den i klicheernes afgrundsdybe kløfter, bryder med al logik og får plothuller så store som den danske regerings forsøg på at bortforklare hvorfor Brian Mikkelsen er kulturminister.
Man aner desværre ret hurtigt, hvilken forklaring der ligger til grund for filmens intrige i en drønende forudsigelig historie, og selv om man skulle kunne se igennem fingre med det og alt det andet kritisable, så bliver historien så ringe afrundet, at man sidder og tænker at folkene bag har fået en halv ide, altså til filmens første del og så ikke har kunne komme op med noget bare forholdsvis kurant til klimaks og afklaring af hele historien. Det er så tyndt og spinkelt at slutningen ødelægger det sidste af en i forvejen kedelig affære.
Skuespillerne, anført af Moore i en klichefyldt rolle som fortvivlet mor, gør vel hvad man kan forlange af sådanne roller, hvor der ikke er meget kød på og teknisk er det en professionel produktion, men godt bliver det kun de første ca. 10 minutter, derefter går det stærkt ned ad bakke og ender direkte grotesk ideforladt.
Åh ja, vi kan selvfølgelig blot lege at det hele er noget der foregår inde i psykisk syg kvindes hoved og se filmen som en metafor for de stærke bånd mellem mor og barn, det bliver den desværre bare ikke bedre af.
Instruktør Ruben der har en lang og broget karriere bag sig, med yderst svingende resultater og sjældent til den rigtig gode side, men dog med et par seværdige film på sit cv som blandt andet ”Return To Paradise”, står også bag denne skuffende sci-fic-thriller.
Historien starter ellers rigtigt, rigtigt godt, hvor der lægges op til en kvalitativ psykologisk spændingsfilm, men snart falder den i klicheernes afgrundsdybe kløfter, bryder med al logik og får plothuller så store som den danske regerings forsøg på at bortforklare hvorfor Brian Mikkelsen er kulturminister.
Man aner desværre ret hurtigt, hvilken forklaring der ligger til grund for filmens intrige i en drønende forudsigelig historie, og selv om man skulle kunne se igennem fingre med det og alt det andet kritisable, så bliver historien så ringe afrundet, at man sidder og tænker at folkene bag har fået en halv ide, altså til filmens første del og så ikke har kunne komme op med noget bare forholdsvis kurant til klimaks og afklaring af hele historien. Det er så tyndt og spinkelt at slutningen ødelægger det sidste af en i forvejen kedelig affære.
Skuespillerne, anført af Moore i en klichefyldt rolle som fortvivlet mor, gør vel hvad man kan forlange af sådanne roller, hvor der ikke er meget kød på og teknisk er det en professionel produktion, men godt bliver det kun de første ca. 10 minutter, derefter går det stærkt ned ad bakke og ender direkte grotesk ideforladt.
Åh ja, vi kan selvfølgelig blot lege at det hele er noget der foregår inde i psykisk syg kvindes hoved og se filmen som en metafor for de stærke bånd mellem mor og barn, det bliver den desværre bare ikke bedre af.
21/06-2005
