- Tam skattejagt -

3.0
Nicolas Cage kryber i actiontøjet nok engang i dette actioneventyr fra Disney. Den store løncheck må være tillokkende, for manuskriptet er i hvert fald ikke hovedattraktionen ved denne film.

Genremæssigt kan “National Treasure” beskrives som en moderne udgave af Indiana Jones, men det ville være misvisende ord at bruge, da filmen på ingen måde kan måle sig med Indy-filmene - dertil mangler den ægte eventyrlighed (og større kvaliteter i det hele taget), og filmen er lige så tandløs som dens musikside, hvor Trevor Rabins obligatoriske toner stadig er lige forudsigelige og kedelige.

Til gengæld er det godt håndværk, filmen underholder solidt langt hen ad vejen, og med Bruckheimer som producent er det da også, hvad man kunne forvente. Der er indtil flere gode actionscener, og filmens livlige tempo sikrer, at man aldrig når at kede sig.

Dette ænder dog ikke ved, at ”National Treasure” er en ganske middelmådig actionfilm, der hverken skuffer eller imponerer. Den er hurtig glemt, men effektiv underholdning er det da og til formålet er filmen derfor anvendelig.
National Treasure