Hollywood Metervare

2.0
Kvinden Jessica (Basinger) kidnappes og holdes fanget på et loft. Med ved hjælp af en gammel telefon, lykkes det hende at foretage et tilfældigt opkald og her får hun fat i en ung fyr (Evans), som hun beder hjælpe sig. Han tror først ikke på hende, men langsomt går det op for ham, at det her er alvorligt og kun han kan gøre noget.

Konstrueret actionthriller, der starter ganske spændende men løber ud i sandet efterhånden som den søgte og spinkle historie bliver mere og mere utroværdig og ligegyldig, også indenfor filmens egent univers.

Det er i hvert fald mere end svært ved at tro på vore unge hovedpersons forvandling fra ansvarsløs pjathovedet til hårdkogt actionhelt.

Teknisk er det hæderligt lavet, i en typisk solid Hollywood-stil og filmen indeholder da sine momenter af veldrejet action og pænt opbygget spænding, men den til lejligheden fabrikerede historie, kan ikke holde hele vejen hjem til den forudsigelige slutning.
Final Call