Triers geni

Dogville er en modsatrettet farisæisk krønike om idealisme i den uvorneste form og det er ypperligt skildret af Trier der bondefanger alle jer dårer til at sidde og sanse en masse uden at begribe hvad jeres eksistens drejer sig om. Det er hverken genusenes dyst eller en kvinde der bliver krænket, hun lader sig voldtage i idealismen og martyrernes navn og hun nyder det som den tilhænger af s/m hun er. En af de fedeste film jeg husker, Trier sætter dem alle på plads.