Lynch Ligeud (+ et spørgsmål)
5.0
”The Straight Story” er en atypisk film for instruktøren David Lynch, da den som titlen antyder er lige ud af landevejen i modsætning til den kryptiske filmform (og de snogede veje), han præsenterer os for i film som ”Mulholland Drive” og ”Lost Highway”.
Filmen handler om den nogen-og-halvfjerdsårige Alvin Straight, der bor sammen med sin datter (Sissy Spacek) i hjertet af USA. Den er gal med hans hofter og alt det andet på kroppen, og hans bror, der bor tre stater væk, har lige fået et slagtilfælde. Alvin beslutter sig for at besøge sin bror ved at rejse igennem det smukke landskab til sin bror på en havetraktor. Filmen handler om hans fundering over sit liv og de fejl, han har begået i løbet af det, mens han ganske langsomt snøvler sig igennem det naturskønne landskab og møder venlige mennesker.
I bund og grund er det en sentimental film, og hvordan kan man dog lave noget andet end en sentimental film, hvis man vil lave en film om en gammel mand og hans minder? Budskaber som at familien er stærkere end individet og så videre, er ikke noget der provokerer nye tanker eller vækker stærke følelser hos mig. Men filmen er så elegant og sød i sin skildring af Alvin, og de mennesker han møder på sin vej, at det er svært ikke at holde af den. Jeg kan specielt godt lide det utroligt rolige tempo, som filmen foregår i. Dialoger og handlinger i filmen foregår nogenlunde ligeså hurtigt som Alvins havetraktor. Faktisk er en sekvens, hvor Alvin kører ned af en stejl bakke, det mest nervepirrende og ophidsende ved filmen.
Nok er filmen sentimental, men den er ikke sukkersød, og den er ikke påtrængende. Den er dog heller ikke så interessant eller tankevækkende som Lynchs andre film fyldt med mysterier og drømme. Den er blot hyggelig.
Til sidst et spørgsmål:
Filmen citerer Kurosawas "Ran", da Alvin fortæller pigen, der er stukket hjemmefra, at man kan knække en enkelt gren, men ikke et helt bundt. Alvin taler dermed om familien, hvilket er lidt ironisk, da familien i "Ran" netop går i opløsning og bliver knækket. "Ran" er baseret på "King Lear", men er dette citat også at finde i det stykke af Shakespeare, eller er det Kurosawas citat?
Filmen handler om den nogen-og-halvfjerdsårige Alvin Straight, der bor sammen med sin datter (Sissy Spacek) i hjertet af USA. Den er gal med hans hofter og alt det andet på kroppen, og hans bror, der bor tre stater væk, har lige fået et slagtilfælde. Alvin beslutter sig for at besøge sin bror ved at rejse igennem det smukke landskab til sin bror på en havetraktor. Filmen handler om hans fundering over sit liv og de fejl, han har begået i løbet af det, mens han ganske langsomt snøvler sig igennem det naturskønne landskab og møder venlige mennesker.
I bund og grund er det en sentimental film, og hvordan kan man dog lave noget andet end en sentimental film, hvis man vil lave en film om en gammel mand og hans minder? Budskaber som at familien er stærkere end individet og så videre, er ikke noget der provokerer nye tanker eller vækker stærke følelser hos mig. Men filmen er så elegant og sød i sin skildring af Alvin, og de mennesker han møder på sin vej, at det er svært ikke at holde af den. Jeg kan specielt godt lide det utroligt rolige tempo, som filmen foregår i. Dialoger og handlinger i filmen foregår nogenlunde ligeså hurtigt som Alvins havetraktor. Faktisk er en sekvens, hvor Alvin kører ned af en stejl bakke, det mest nervepirrende og ophidsende ved filmen.
Nok er filmen sentimental, men den er ikke sukkersød, og den er ikke påtrængende. Den er dog heller ikke så interessant eller tankevækkende som Lynchs andre film fyldt med mysterier og drømme. Den er blot hyggelig.
Til sidst et spørgsmål:
Filmen citerer Kurosawas "Ran", da Alvin fortæller pigen, der er stukket hjemmefra, at man kan knække en enkelt gren, men ikke et helt bundt. Alvin taler dermed om familien, hvilket er lidt ironisk, da familien i "Ran" netop går i opløsning og bliver knækket. "Ran" er baseret på "King Lear", men er dette citat også at finde i det stykke af Shakespeare, eller er det Kurosawas citat?
25/07-2005
